Derfor flipper du ud

Grubler: Jeg føler mig udenfor

Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har svært ved at forklare om mit problem, fordi jeg ikke rigtig er sikker på, hvad der er på spil. Jeg ser en gruppe af kvinder, som jeg har kendt siden gymnasiet. Vi er på overfladen gode veninder og tager ofte i sommerhus sammen. De sidste mange år, har jeg dog følt mig udenfor. De andre deler en masse om deres problemer, men jeg holder mig selv tilbage. De ser mig som en, der har styr på mig selv, men jeg kan godt føle, at jeg er ved at krakelere indeni. Jeg bliver lynhurtigt såret over ting, der bliver sagt og føler mig “forkert”. Jeg tvivler på mig selv og tænker meget over, om jeg måske slet ikke passer sammen med de veninder, jeg har. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig selv, der er galt på den eller om der er noget om snakken?

Askepot: Mit ægteskab er ved at gå i stykker

Jeg er en kvinde på 45 år, der for 5 år siden blev gift for anden gang med en mand, jeg elsker højt. Vi startede med at være meget forelskede, men nu er jeg i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker. Min mand rejser en del på grund af arbejdet og han har meget travlt med sit eget liv. Jeg føler, han har mistet passionen for os og jeg længes efter ham. Hver gang jeg forsøger at kommunikere det til ham, siger han, at jeg kritiserer ham og at han er træt af min utilfredshed. Vi bliver uvenner og skændes og herefter begynder jeg at græde og så går han. Jeg føler, jeg skal sluge så mange kameler og at jeg har ansvaret for alt i parforholdet, men han siger, at han har ansvaret økonomien og at jeg ikke kan se ud over min egen navle. Jeg føler nærmest, at mit selvværd er på nulpunktet. Hvad skal jeg gøre?

Grubler: Jeg leder efter fejl fra morgen til aften

Jeg er en kvinde på 39 år, der er solomor til en dreng. Jeg ved, at jeg er en god mor, men jeg har aldrig følelsen af, at jeg er en god medarbejder. Jeg leder konstant efter fejl i mit eget arbejde og jeg er også bange for at begå fejl, når jeg står foran en ny opgave. Jeg er egentlig glad for mit job og min chef, så frygten kan virke helt irrationel for andre, men den føles meget virkelig i mig. Jeg leder efter fejl fra morgen til aften og jeg græder hver dag, når jeg er alene. Engang imellem får jeg også angst og får lyst til at flygte fra det hele. Hvad skal jeg gøre?

Kriger: Min datter gør sig selv til et offer

Jeg er en mor til en voksen datter, som jeg hele tiden kommer i konflikt med. Det er virkelig ærgerligt, for jeg vil hende hendes bedste, men hun provokerer mig simpelthen så voldsomt, fordi jeg synes, hun hele tiden gør sig selv til offer. Det er altid nogle andres skyld, at der sker noget dårligt i hendes liv, selvom hun er voksen. Hun klager over sin barndom og over, at jeg har været en hård mor. Jeg ved godt, at jeg kan have et heftigt temperament og jeg fortryder altid bagefter, men jeg mener selv, at jeg har opdraget hende til, at man gør noget ved sine problemer selv og at man er sin egen lykkes smed. Jeg vil bare gerne hjælpe hende med at tage ansvar. Hvordan undgår jeg at vores samtaler ender i et skænderi?

Askepot: Jeg tvivler på kærligheden

Jeg er en kvinde på 29 år, som har været single on and off i mange år. Jeg har netop mødt en dejlig mand, men nu møder jeg en usikkerhed i mig selv, som jeg har mødt før, når jeg er på vej ind i et forhold. Jeg bliver i tvivl om min nye kæreste virkelig vil mig. Jeg vil ikke såres og jeg veksler imellem at være meget hengiven og så at trække mig og tvivle, hvis jeg ikke har hørt fra min kæreste i mange timer. Jeg er bange for, at det går i stykker og jeg venter hele tiden på at høre fra ham. 

Grubler: Jeg lider af sygdomsangst

Jeg er en kvinde på 40 år, der bor sammen med min mand og to børn. Jeg har to traumatiske oplevelser med mig i bagagen, som stadig fylder. Under min første graviditet fik jeg en blodprop i benet, som kunne have slået mig ihjel, hvis jeg ikke havde insisteret på at blive indlagt. Og da min datter var to år, fik hun konstateret meningitis, som gjorde, at hun svævede mellem liv og død. Siden har jeg været angst for sygdomme i alle afskygninger og frygten er blevet værre under corona-nedlukningen. Jeg har altid bekymret mig, men det er som om, at jeg ikke længere kan styre min angst. Jeg er svimmel og har stresssymptomer. Hvad vil være det bedste at gøre for mig?

Askepot: Jeg er bange for at støde mine veninder fra mig

Efter jeg er kommet i 40’erne, er der sket noget med mine veninderelationer, som jeg ikke kan få hold på. Jeg føler ikke længere, at jeg svinger med mine veninder på samme måde som i gamle dage. Mange af mine venskaber går helt tilbage fra folkeskole og gymnasietiden og vi har altid haft et godt sammenhold. Jeg har været den, veninderne betroede sig til og talte med, når der var problemer med børn og mænd. Efter at jeg blev skilt for et par år siden, er det pludselig mig, der har brug for støtte, men det virker som om, at har nok i sig selv og deres eget liv. Det giver en mærkelig stemning, når vi ses, for jeg er en pleaser, der altid sørger for den gode stemning, men jeg er også dybt såret og hvis jeg så meget som pipper om, at jeg ikke føler, de er der for mig, bliver der en mærkelig stemning. Er mine behov slet ikke vigtige? Har jeg misforstået, hvem de er alle disse år? Jeg virkelig vred, men også bange for at støde dem fra mig med alle mine følelser.

Kriger: Mine veninder dræner mig

Jeg er en kvinde på 47, der er fraskilt og mor til 2 teens. Folk beskriver mig som “festlig, højtråbende og temperamentfuld”. Jeg bliver hidsig på folk, hvis de afbryder mig eller ikke hører efter, og jeg har som regel et drama eller to kørende med mine veninder. Jeg er så træt af det og ønsker ikke at være i konflikt, men hvis vi får lidt at drikke, når vi skal i byen, så ender alting i kaos og skænderi. Jeg kan have lyst til at skifte alle mine besværlige veninder ud, fordi de altid føler sig “sårede”, men i mine øjne er vi to parter om at skabe de her konflikter – det mener de bare ikke. Jeg er også alt for loyal til at skifte dem ud, men de dræner mig. Hvad kan jeg gøre?

Grubler: Jeg bryder sammen over de mindste ting

Jeg er en kvinde på 34 år, som egentlig lever et godt liv, men jeg har et problem, der handler om, at jeg hurtigt bliver stresset og bryder sammen over de mindste ting. Jeg forsøger at styre mig, da det ikke er hensigtmæssigt at bryde sammen på arbejdet eller til en fest, men hvis der er en, der lige får sagt det forkerte til mig, bliver jeg hurtigt nærtagende. Jeg vågner altid med en stresset følelse og skal huske mig selv på, at der ikke er nogen fare på færde. Jeg tror ikke, jeg holder til at have det sådan her de næste mange år og jeg overvejer at gå til terapi, men ved slet ikke, om jeg kan overskue det.

Kriger: Jeg vil ikke please mænd

Jeg er en kvinde på 38, år der har ledt og ledt efter en partner at dele mit liv med, men det ender altid med at gå i stykker efter et par måneder. I perioder overvejer jeg om jeg bare skal give op og være alene. Det går jo bedst sådan, og jeg kan sagtens klare mig med min datter og min lederstilling. Da jeg var yngre, var jeg i nogle dårlige forhold, der lærte mig ikke at finde mig i at blive behandlet dårligt. Jeg har fået høj selvtillid med alderen og jeg vil ikke gå på kompromis med, hvem jeg vælger. Nogle mænd har det svært ved, at jeg tjener mere end dem, men jeg gider ikke gøre mig selv mindre for at please en mand. Det starter ofte med en stor forelskelse, men jeg bliver altid forladt – særligt hvis jeg begynder at stille krav eller viser usikkerhed. Er det fordi, de er bange for mig? Og hvis ja, hvorfor er de så ikke bange i starten?